| Need for Speed: Shift Producent: Electronic Arts Vejledende pris: 399,95 kroner |
| ||||||
Need for Speed: Shift
I de senere år har Electronic Arts haft meget fokus på arkaderace frem for det mere realistiske gameplay. Og med sidste års begrænsede anmeldersucces, Need for Speed: Undercover, har Electronic Arts i år lagt vægt på realisme og stemning – til stor glæde for spilleren!
Læs også
Om du elsker Need for Speed: Shift, afhænger af, om du er fan af lettilgængelige kørespil, hvor det handler mere om fart end realisme og taktik. I Shift handler det nemlig om at tænke på mere end blot, hvem der kommer først over målstregen. Der skal tænkes på omdømme, sidemissioner og biler. Frem for alt skal du huske på, at fysik kan være en grusom elskerinde.
Det ligger i kortene, at Shift har bevæget sig i simulationsretningen, hvor du skal være yderst forsigtig med, hvor hurtigt du kører ind i et sving, og hvor hårdt du træder på bremsen.
Du skal tage højde for, at din bil tager mærkbar skade, hvis du kolliderer med andre biler, og endelig skal du tage højde for, om dine konkurrenter kører pænt eller aggressivt.
Need for Speed: Shift
Vælger du at køre aggressivt, får det konsekvenser for dit omdømme, eftersom du bliver husket for det.
Der er ikke den store historie i Shift, men stemning er der nok af. Du har konstant din manager i øresneglen. Han giver gode råd, peptalks og holder dig opdateret på, hvad der sker. Samtidig danner den hårdtpumpede rock og elektroniske musik et fedt lydbillede sammen med lydeffekter, der sætter dine højttalere på arbejde.
Læs også
Grafikken ligger bestemt også i den pæne ende, hvor du konstant bliver fodret med flotte billeder og hurtige filmklip, der danner en intensitet, som bare fanger dig. Og fanget bliver du i ugevis, hvis du er konkurrence-minded.
Shift har et point- og rangsystem, der gør, at du vender tilbage til det samme løb igen og igen for at forbedre din score.





