Det er mange år siden, kurven knækkede: Vi har alle allerede skrottet den stationære og storlarmende pc og skiftet den ud med en bærbar. Det handler om at være mobil, og med bærbare, der har store skærme og masser af processorkraft, er der ikke nogen umiddelbar grund til at købe en stationær.

Arbejder du nogle gange hjemmefra og andre gange på din arbejdsplads, jamen, så får du jo bare en bærbar med docking-station. I docking-stationen med den bærbare, og med et klik har dustor skærm og adgang til et løst tastatur og mus. Alt det du har med en stationær. Det er en ”no-brainer”, og vi kunne stoppe artiklen her.Eller måske kan vi ikke alligevel?

Powerløsninger

For hvem gider have en stor klodset pc stående med tilhørende skærm og ledningsrod?Det er der faktisk ret mange, der vil. Tager vi prisen først, så får du alt andet lige noget mere power og kraftig pc i en stationær til samme pris som en bærbar.

Også hvis du medtager prisen for en skærm på 17”. Altså den størrelse som faktisk er maksimum for de fleste bærbare computere. Køber du en større, er der tale om en stor slæbbar, som de fleste bruger til permanent installation i hjemmet.

Der er altså god mening i at købe en stationær. Er du til spil får du alt andet lige en kraftigere processor og bedre grafikkort.De fleste stationære tillader, at du kan udskifte grafikkort, det er let at udvide med mere hukommelse, flere eller større harddiske. Dertil kan du isætte ekstra kort til alverdens ting, som ikke umiddelbart er muligt til den bærbare – eller kun via kabler og stik, der kan være bøvlede i hverdagen.

Er du gamer vil du have behov for at skulle skifte grafikkortet med mellemrum, efterhånden som den teknologi forbedres. Og i prof-sammenhæng giver det endnu mere mening. Er du grafiker kan du da sagtens arbejde på en bærbar med ekstern skærm.

Men sidder du med 100 MB billeder og skal håndtere layout eller andet – som når dette blad produceres. Jamen så sker det altså i langt de fleste tilfælde på en meget kraftig, stationær computer og en tilhørende stor skærm. Det gælder også, når Datatid bliver produceret.

Det er dog mest på grund af den power, man får i en stationær. For de fleste bærbare kan sagtens trække store skærme på 30” og med en opløsning, der ligger over Full HD.

Fleksibilitet i den stationære

Så selvom det ser ud til, at den stationære er et mere statisk valg, så har den løsning altså en fleksibilitet, som ikke umiddelbart er tilgængelig eller mulig i en bærbar.

En anden mulighed er de ultrasmå stationære, som er meget populære. De bliver ofte kaldt for arbejdsstationer, som er forholdsvis svage i power – maskiner som bruges til at arbejde på i et stort internt netværk. Men rigtigt mange af disse maskiner er blevet små, kraftige bærbare, som kan stå alene og har nogle af de muligheder, som du finder i de større typer.

Du kan som regel forholdsvist let skifte til en større harddisk eller for eksempel skifte grafikkort. Det er meget forskelligt, hvad der er muligt på de små stationære computere, da nogle modeller faktisk bygger på bærbar teknologi og derfor er ”født” med nogle af deres begrænsninger.

Disse små stationære har fået et andet ”liv”, nemlig som mediaserver. Den første virkelig trendy af sin slags var Apples Mac Mini, der i sin oprindelige form havde en størrelse i nærheden af et cd-cover og blot 5-6 centimeter høj.

Flere pc-producenter har lignende løsninger, og en af de bedre tester vi på de næste sider. Disse små computere har stort set ingen blæserstøj, har trådløst net, masser af USB-tilslutninger og desuden en HDMI-udgang, så de kan tilsluttes direkte til fladskærmen i stuen.

Med et trådløst tastatur og ditto mus har du komplet pc-løsning og mediaserver i stuen. Det er lidt genialt, og der står da allerede mange af disse løsninger rundt om i reolerne under tv’et side om side med settop-boksen og Blu-ray-afspilleren.

Bare bedre bærbar

Denne overskrift passer som sagt på statistikkerne og har gjort det længe. Og vi skal da også huske, hvor god den bærbare computer er blevet, selvom vi virkelig har slået et slag for den stationære på de ovenstående linjer.

Valget handler som i så mange andre elektronik-sammenhænge om behov. De fleste af os ville nok gerne have både en kraftig stationær, som kan klare de vildeste 3D- spil og kæmpe billedfiler i ét rum, en server i skabet, og en mediaserver i stuen.

Det er nok de færreste af os, der har råd eller plads til at gøre det. Og fint nok – tænk bare på, hvad det koster at holde ved lige, når du løbende har lyst til at opgradere alle disse enheder.

Og i realiteten kan den bærbare computer klare (næsten) alle disse opgaver. Den bærbare kan som sagt tilsluttes mange eksterne enheder via kabel eller dock-station og som sagt også en stor skærm. Den kan også sagtens bruges som mediaserver – sæt den til dit fladskærms-tv, og den vil kunne trække det. Flere har endda digital udgang, så du kan sætte den til surround-anlægget.

Den bærbare har desuden power nok til de fleste opgaver – også spil og tunge grafikprogrammer. Ulempen er blot, at maskiner med så meget power koster uhæmmet mange penge og er sværere og mere kostbare at udvide med mere hukommelse, harddisk og så videre.

Dertil er de mere sårbare, og du kan risikere at skulle undvære den i længere tid ved reparation. Er grafikkortet for eksempel gået i den stationære, kan du jo blot købe et nyt og skifte det selv.

Bærbare i flere klasser

Den position og de muligheder du har med en kraftig bærbar, betyder også, at den er blevet lidt stor og tung til nogle opgaver. Her er netbooken det oplagte valg som en ekstra computer – eller tavle-pc’en, som f.eks. en iPad. Disse processorsvage maskiner klarer vores behov for at komme på nettet, tjekke mail og skrive opgaver. Men der er altså tale om en både-og løsning og ikke en som den eneste ene.

Så vi er altså nu enige om, at vi gerne vil have en stor stationær med kæmpe skærm, en mini-server og en mediaserver ved fladskærmen. Dertil vil vi gerne have en stor, kraftig bærbar, en netbook og en tavle-pc. Yes – put i kurv! Ønsketænkning.

Og de fleste af os vil nok også blive en smule forvirret over at skulle sørge for, at alle disse maskiner var synkroniserede på kryds og tværs med mailadresser og så videre. Pointen er, at det er dit behov, der afgør valget, og der er heldigvis masser at vælge i mellem.

Har du en god, stor bærbar, kan du lave en kombination med en mediaserver, som kan dublere som en stationær pc. Og har du en stor stationær, kan du måske nøjes med en billig netbook eller tavle-pc som supplement.

Vi har håndplukket nogle løsninger og testet dem op mod hinanden. Brug det som inspiration:

Bærbare:

Acer Aspire TimelineX 5820G - Fantastisk allround-løsning

Asus U31J - Et solidt kompromis

Apple MacBook - Den trendy løsning

Stationære:

Fujitsu Esprimo Q1510 - Lækker men kostbar medie-pc

HP Pavillion 6661s - Den store stationære klarer det hele

Apple iMac - Lækker alt-i-en løsning

Den ”stationære” bærbare

En type vi ikke har med i testen her, er den meget store bærbare computer.

De typer med 17-20” skærme og meget kraftig bestykning. De får ofte betegnelsen stationære bærbare, da de er store og vejer mange kilo. Meningen med dem er naturligvis at have en bærbar, som klarer alt – også tunge spil og samtidig kan tages med. Meningen er ikke, at du slæber den med rundt til familie, venner eller kunder. Men at den kan tages med i haven, fra rum til rum eller med i sommerhuset.

Denne løsning er god for mange, men det er især gamere, der gerne vil være lidt mere mobile, der vælger den. For selvom løsningen er lækker, er den også kostbar – typisk mindst 50 % mere end en stationær med stor skærm og samme power.