Hvis du bruger mere end en pc, så ved du, hvor irriterende det i browseren kan være at klikke på knappen Favoritter og opdage, at den webside, du ønskede, jo er gemt på en helt anden computer. Programmet Xmarks løser det problem og tilføjer endda nogle ekstra gode funktioner.
Læs også
Hvis du installerer Xmarks på én computer, vil favoritter på en af de pc’er, du bruger, automatisk blive synkroniseret med hver eneste anden pc, du tager i anvendelse. Det virker med Internet Explorer, Firefox og Google Chrome, og du kan synkronisere med Safari på en Mac. Der findes også en webbaseret version af Xmarks, som du kan bruge på biblioteker og andre offentlige steder.
Trin for trin: Synkroniser dine favoritter
1 Installer programmet
Læs også
Den bedste måde at bruge Xmarks på er at installere det på din computer. Gå ind på www.xmarks.com, klik på Install Now, og vælg download-linket til din browser. Her vælger vi Internet Explorer og trykker derefter Run. Xmarks er på engelsk, men du kan bruge det uden at være en sprogørn.
2 Følg vejledningen
Xmarks anvender en standard Windows-installer, så du får de sædvanlige introduktionsvinduer og en brugeraftale, som du skal bekræfte. Du kan også specificere, hvor Xmarks skal installeres, men vi anbefaler, at du benytter det sted, som guiden foreslår.
3 Ignorer unødvendige funktioner
Det sidste installationsvindue spørger, om du vil installere thumbnails, som tilføjer små billeder til søgeresultater. Disse thumbnails er ikke en del af Xmarks’ hovedfunktion, og du har ikke brug for dem, så vi anbefaler, at du klikker på Skip Thumbnails and Finish-knappen.
4 Start guiden
Når Windows Installer er færdig, dukker Xmarks-guiden op. Den hjælper dig med at åbne og registrere dig på en Xmarks-konto. Hvis du allerede er Xmarks-bruger, og du installerer softwaren på en anden maskine, skal du sørge for at have navn og password klar.
Trin for trin: Synkroniser dine favoritter
5 Etabler en konto
Læs også
Xmarks skal vide, hvem du er, ellers kan dine Favoritter ikke blive synkroniseret. Hvis du allerede er Xmarks-bruger, skal du klikke på knappen Yes: Log Me. Ellers vælger du knapperne No > Next. Du bliver nu bedt om at opgive din e-mail-adresse og skal vælge brugernavn og password.
6 I gang med Xmarks
Du ser nu Xmarks’ login-vindue, hvor du indtaster brugernavn og password. Hvis det er din egen computer, kan du med fordel klikke på Remember This Password, så du ikke skal indtaste alle dine login-detaljer, hver gang du skal bruge Xmarks. På andres computere undlader du at klikke i boksen.
7 Vent blot et øjeblik
Xmarks placerer nu et lille ikon i systembakken nede ved klokken, og det viser en popup-meddelelse, når det er færdigt med at synkronisere dine favoritter (som hedder bogmærker i Firefox- og Chrome-browserne). Selvom du har mange favoritter, sker dette i løbet af et lille øjeblik.
8 Synkroniser dine ting
Tillykke: Så er du synkroniseret! Hvis du vil have adgang til dine Favoritter fra en anden maskine, skal du blot gentage processen og indtaste dine login-detaljer. På dette billede har vi installeret bogmærker i den fremstormende Google Chrome-browser.





















