Touchskærme som sådan er ikke noget nyt. Der findes store berøringsskærme, du betjener med pegefingeren.

Der findes endog berøringsskærme, som du slet ikke behøver at røre ved, her er blot bevægelser foran skærmen tilstrækkelig til at aktivere funktionerne.

Men så findes der naturligvis også små berøringsskærme til eksempelvis notebooks og ikke mindst mobiltelefoner.

Hidtil har teknologien bag touchskærme været både kostbar og skrøbelig. Mange har desværre oplevet, at blot en lille revne i skærmen har gjort deres computer eller mobiltelefon værdiløs.

Men nu har danske forskere fra innovationskonsortiets Center for Industriel Nano-Optik (CINO) udviklet en helt ny teknik for touchskærme.

Ved at udnytte flere optiske fænomener på en ny og opfindsom måde, kan et stykke billig, robust og gennemsigtig akryl nemlig komme til at fungere som både robust og simpel berøringsskærm.

Hvor en normal touchskærm i dag er opbygget af to lag af ultrafine, strømførende metaltråde indstøbt i vandrette og lodrette rækker, er metaltrådene i den nye danske opfindelse erstattet af et netværk af lysstråler inde i en gennemsigtig plasticplade.

Den danske touchskærm udnytter nemlig et grundlæggende optisk fænomen, der kaldes ”total intern refleksion”. Lysstrålerne kommer fra en lille laser i det ene hjørne af pladen, og strålerne sendes ind i så tilpas skarpe vinkler, at de stoppes af pladens grænseflader og derfor ikke kan slippe ud.

Tilmed har udviklerne begået den lille genistreg at slibe pladens kanter i et takket mønster, der sender lysstrålerne af sted i parallelle rækker af vandrette og lodrette stråler svarende til mønstret af metalledere i de elektriske berøringsskærme.

Men lægger du f.eks. spidsen af din pegefinger ned oven på pladen, forstyrrer du den pæne, indvendige refleksion og afbryder simpelt hen det lysstrålepar, der befinder sig lige nedenunder.

Det svarer principielt set til, at din finger afbryder den elektriske strøm i de tynde metalledere i en traditionel berøringsfølsom skærm. Her er det bare stråler af lys, der bliver afbrudt.

Denne afbrydelse registreres så af et lille kamera i det modsatte hjørne af pladen, der også kan aflæse positionen, på samme måde som din finger på den traditionelle touchskærm afbryder strømmen i en vandret og lodret leder og på den måde danner to koordinater, der angiver positionen.

Verden venter

Endnu eksisterer den nye opfindelse kun i form af en enkel prototype, men den internationale elektronikindustri er stærkt interesseret i den nye, billige og robuste akrylskærm.

Og ikke mindst prisen er et stærkt aktiv, for traditionelt har en touchskærm altid været blandt de dyrere komponenter at fremstille. Således koster en touchskærm til f.eks. en laptopcomputer ca. 155 kr. at producere, mens CINO-løsningen vil være markant billigere.

Hvor meget ønsker forskerne dog ikke at afsløre på nuværende tidspunkt, men nøjes med at slå fast, at den reducerede fremstillingspris vil betyde meget markante besparelser i en storproduktion.

Opfindelsen er beskyttet af en række patenter, og det er firmaet OPDI Technologies, der er blevet valgt til at færdigudvikle teknologien og gøre den produktionsmoden.

Selv om udenlandske storkoncerner står i kø for at kunne gøre brug af det nye produkt, har firmaet endnu ikke valgt nogen samarbejdspartner.

”Vi er i løbende dialog med flere udenlandske producenter af mobiltelefoner og bærbare pc’er”, oplyser Jørgen Korsgaard Jensen, der er direktør for OPDI Technologies, ”og vi har fået meget positive tilbagemeldinger”.

Direktøren tilføjer dog også, at det er vigtigt at få en eller flere etablerede elektronikkoncerner til at være med til at færdigudvikle og kommercialisere den danske berøringsskærm.