1. Windows 8 er en revolution
Ok, det argument kan du måske være ligeglad med – og så alligevel ikke. For Windows 8 tager konsekvensen af den måde, vi er begyndt at arbejde med it på, en trend, som vil blive forstærket de kommende år: Computere, mobile enheder og ting i vores dagligdag vil blive koblet sammen i ”skyen”, og der opstår en helt ny, netbaseret forbindelse mellem dem.
Læs også
Læs også: Her er de danske priser på Windows 8
Apparaterne, som de engang hed, er ikke længere isolerede og kan ikke overleve, hvis de hver især taler deres eget sprog. For at kommunikere med hinanden på den mest effektive facon skal enhederne have samme styresystem. Det er kernepointen i Windows 8, som er den største fornyelse i Windows-miljøet, siden Windows 95 blev sendt på gaden for 17 år siden.
2. Samme system på alle platforme
Windows er ikke længere et styresystem til pc’er – kun. Windows 8 vil også kunne ligge på din smartphone og din tabletcomputer. Og med tiden endnu flere steder. Det giver mange fordele. For eksempel kan du hente en app på din mobiltelefon og automatisk få den distribueret til dine andre enheder. Hvis app’en er et spil, vil scorer og resultater løbende kunne synkroniseres med app’en på de andre platforme. Dine programmer og data kan med andre ord bruges, uanset om du er på tabletcomputeren i toget eller foran pc’en derhjemme.
Læs også:Windows 8 skaber helt nye hybridcomputere
Læs også
Selvfølgelig sætter enhedernes datakraft og skærmstørrelse begrænsninger, men styresystemet er i sig selv ikke den hindrende faktor for total integration mellem platformene.
3. Fælles brugerflade
”Metro Interface” brugte Microsoft som arbejdstitel for den nye og helt anderledes brugerflade, du møder i Windows 8. Du har allerede stiftet bekendtskab med den, hvis du har prøvet en Nokia Lumia-mobil med forgængersystemet Windows Phone. Her styres funktioner og programmer med såkaldte levende ”tiles”, dynamiske ikoner, der i sig selv kan rumme opdaterede informationer, for eksempel børskurser og vejrdata. Metro-navnet er skottet men, men fliserne er fortsat et af de bærende elementer i Windows 8.
Læs også

Den nye Windows-brugerflade har ”tiles”, store ikoner, der i sig selv kan vise skiftende informationer.
De gør det overskueligt og simpelt at betjene en smartphone eller en tabletcomputer. Selv på en pc kan du vælge at betjene med tiles, men du har stadig mulighed for det traditionelle skrivebord, som dog er forandret på nogle punkter.
De forskellige platforme har ikke kun samme styresystem, men de giver også samme brugeroplevelse, en klar fordel!
4. Styres med fingrene
Windows 8 er det første Microsoft-styresystem, der kan betjenes direkte på en trykfølsom skærm med alle fem fingre. Det er en forudsætning for, at styresystemet kan anvendes på mobile enheder som smartphones og tabletcomputere.
Læs også

På tablets og andre enheder med touchskærm kan du skrive på et virtuelt skærmtastatur specielt udviklet til Windows 8.
Det vil også kunne udnyttes på pc’er med touchskærm. Dem er der ikke så mange af lige nu, men det vil helt sikkert være en produkttype, som vil storme ind på markedet. Den førende processorproducent Intel oplyste midt på sommeren, at der var mindst 40 nye, tynde Ultrabooks på vej med touchskærm.
5. Du kan bruge Windows 7-programmer
Du kan anvende alle de Windows 7-programmer, du har købt eller hentet på nettet, på din nye Windows 8-computer. Dyrt indkøbte programpakker som Microsoft Office er selvfølgelig mest kritiske.
Læs også
Og her viser vores afprøvninger, at den seneste Office-version kører flintrende hurtigt og starter på få sekunder mod tidligere et helt minut. Og der er ingen problemer med at afvikle de forskellige applikationer, for eksempel Word og Excel.
6. Windows 8 vil give nye muligheder
Det faktum, at Windows 8 kan køre på forskellige enheder vil give dig helt nye muligheder. Du kan i princippet benytte Microsoft Office-pakkens programmer på alle dine enheder (med de begrænsninger, som skærmstørrelse og computerkraft giver). Fikst er det, at du kan integrere Microsofts skytjeneste SkyDrive i Windows 8 – du kan endda få adgang til at hente eller gemme på SkyDrive i alle relevante Metro-apps. Og så får du virkelig etableret en stærk forbindelse mellem dine forskellige Windows-enheder.
Læs også
Man kan forvente, at denne ”connectivity” vil animere softwareudviklere til at skabe nye muligheder og ny software. Man kan blandt andet forestille sig, at de mange branche- eller studiespecifikke Windows-programmer, der findes (bioteknologisk software, ingeniørprogrammer, økonomiprogrammer osv., osv.), får særlige, mobile varianter, hvor man kan hente data, indtaste observationer i felten osv. Det bliver en stille revolution i erhvervslivet og på de højere læreanstalter.
7. Starter hurtigt og kører let
Hidtil har pc’er adskilt sig fra mobile enheder ved at være langsomme startere. Det har kunnet tage flere minutter, fra det øjeblik du trykker på computerens startknap, til du rent faktisk kan udrette noget på maskinen. Sådan er det ikke længere. Windows 8 starter næsten omgående.
Læs også
Windows 8 skal kunne køre på mange platforme, også på enheder, som ikke har pc’ers datakraft og kapacitet. Derfor er de officielle minimumskrav til en Windows 8-pc ret minimale. Den skal have en processor på 1 GHz, blot 1 GB ram og 16 GB harddiskplads. Det kan alle moderne pc’er leve op til.
8. Du viser, at du er opdateret
Vi kan vist hurtigt blive enige om, at det i mange år har været mere trendy med en Mac end en Windows-pc. Men vil Windows 8 ændre opfattelsen af Microsoft og ligefrem gøre Windows til noget, som brugerne vil ”flashe”?
Læs også
Du vil i hvert fald sende et opdateret signal til dine omgivelser, når du benytter Metro-brugerfladen med dens grafiske ”tiles”, der allerede har affødt en bølge af stilistiske efterligninger i reklame- og medieverdenen. Og når du samtidig kan vise, hvordan du ubesværet springer rundt mellem elementerne på din bærbare pc, din nye tablet og din Windows-smartphone, får du uden tvivl anerkendende nik fra venner og kolleger. Og den slags fordele tager man da gerne med i købet.
Læs også: Windows 8: Den endelige dom








