I denne måneds tre stærke ser vi på filsynkroniseringstjenester, der både kan bruges til at lagre og dele filer online og som backup af dine vigtige dokumenter.
Læs også
En velfungerende klassiker på denne bane er Dropbox, som tilbyder 2 GB gratis plads.
Du downloader her et program, som holder bestemte filmapper opdateret, både på dine forskellige computere og online helt automatisk, så snart du er på nettet.
» www.dropbox.com
Box
En anden rigtig god opbevaringsboks med gratis plads til 1 GB filer er Box.net. Tidligere havde tjenesten fokus på ren online-adgang, men for nylig blev det også muligt at downloade et program, som kan synkronisere filer mellem forskellige pc’er.
Det er desværre ikke gratis at anvende denne funktion, til gengæld er der, ligesom med Dropbox, også nem adgang til filerne via diverse mobiltelefoner og mulighed for at dele Box-filer via andre populære tjenester, som Facebook.
» www.box.net
Læs også
Windows har indtil nu fokuseret på synkroniseringstjenesten Mesh, men har nu også integreret muligheden for at synkronisere og dele filer via komponenten Sync fra den nye beta-udgave af programpakken Windows Live Essentials Beta.
Med Sync kan du dele op til 40 GB store filer mellem to computere, hvis de er online samtidig, mens det gratis online-lager dog er begrænset til 2 GB og derved samme rummelighed som Dropbox.
» http://explore.live.com/windows-live-essentials-beta








